Forside

Hej og velkommen!

Vores projekt handler om Coding Pirates Game Jam i Aarhus, hvor vi på en legende og sjov facon ønsker at fange børn og unges opmærksomhed. Vores mål er, at eventet den 18.-19. november skal have udsolgt alle 100 pladser. Vi vil derfor øge kendskabet til Game Jam i Aarhus, men hvordan var det nu lige, vi ville gøre det? Læs videre og få en opsummering her.

Coding Pirates udvikler børn og unges IT-kundskaber, hvor de lærer at kode deres egne spil. To gange om året afholder Coding Pirates ”Game Jam”. Her konkurreres der om, hvilken gruppe, der udvikler det bedste spil på 24 timer. Game Jam i Aarhus har imidlertid nogle udfordringer i år, da Odense, hvor der før er kommet deltagere fra, får deres eget Game Jam. Derfor har vi i vores projekt fokus på at promote det nationale Game Jam i Aarhus til november.

Vores gruppe består af seks kandidatstuderende fra studieretningerne litteraturhistorie, medievidenskab og journalistisk. Vi har derfor en bred vifte af forskelligartede teoretiske og praktiske egenskaber, vi kan trække på. Trods de forskellige studieretninger har vi det tilfælles, at vi alle interesserer os for formidling til børn, som er gavnligt, når vi skal lave web- og viralkommunikation til Coding Pirates Game Jam.

Du kan lære mere om vores arbejde ved at besøge de to faner her på siden med vores portfolioopgaver.

God læselyst!